Bøger og rapporter
Jeg skal bæres ud herfra!
Jeg skal bæres ud herfra! – gode ældreliv i almene boliger.
Om mulighederne for at tilpasse boligen til ens alder – og en opfordring til at indgå i boligafdelingernes aktiviteter.
Ældre Sagen og DAB (Dansk Almennyttigt Boligselskab), 21×21 cm, 20 sider.
Gratis
Beskrivelse
Der bor 220.000 mennesker over 65 år i den almene sektor. De er glade for at bo der og ønsker at blive boende. Ældre Sagen har i foråret 2022 interviewet næsten 70 af disse ældre over hele landet og budskabet er: De ønsker at bo sammen med andre generationer og ønsker, at deres boligområde har et aktivt fællesskab, som de kan deltage i.
Ældre Sagen har meget at tilbyde til dem, der bor alment. Vi kan støtte dannelse af seniorforeninger, der kan samarbejde med vores lokalafdelinger. Vi kan inspirere og ved, hvordan man kan søge kommunen eller andre om støtte. Måske har boligafdelingen lokaler, som vi i Ældre Sagen må benytte, så lokalafdelingens aktiviteter kan afholdes flere steder end nu. Det kunne også være en fordel for andre medlemmer, der bor i nærheden af den almene boligafdeling.








